Ønsker du at modtage relevante tilbud og informationer omkring Mærksom Kropsterapi via e-mail og sms?
Udfyld nedenstående, så bliver du kontaktet ved afbud eller ledige tider
Velkommen til Mærksom Kropsterapi. Jeg hedder Mette og er Manuvision Kropsterapeut. Som kropsterapeut arbejder jeg med forbindelsen mellem krop og sind gennem opmærksomhed. Lidt om kropsterapi og hvad du kan forvente dig af en behandling: Hvor krop og psyke over længere tid f.eks. i forbindelse med stress har været i beredskab, så opstår en ubalance, hvor det kan være svært at finde ro og hvile igen uden hjælp. Følelser sætter sig i kroppen som spændinger, som er kroppens værn overfor svære følelser. I kropsterapien afspændes nervesystemet ved at løsne op for spænd og fastlåsninger samt med åndedrættet, så vejrtrækningen kan flyde frit og komme helt ned i kroppen. I takt med at de kropslige spændinger bearbejdes, hjælpes du til at mærke de bagvedliggende følelser og at noget kan slippe. Derfor oplever mange også at føle sig lettere efter en behandling, at deres krop føles mere levende samt at fysiske smerter f.eks. lændesmerter, nakkesmerter og hovedpine forsvinder. Kroppen begynder at blive et rart sted at være og der falder ro over hovedets tanker. Lyder det som noget for dig, så book dig selv en tid. Jeg behandler i mit hjem, et smukt gammelt bindingsværkshus på Jægersborg Alle i Charlottenlund, hvor du vil blive mødt i rolige, hjemlige omgivelser. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at tage fat i mig på 2941 8108. Du kan også læse mere på min hjemmeside www.mærksom.dk. Kærlig hilsen Mette